top of page

Lang tid siden

  • Forfatters billede: Katrine Kristensen
    Katrine Kristensen
  • 2. feb. 2016
  • 2 min læsning

Nu må det være på tide med et lille oplæg her fra.

December stod for mit vedkommende på eksamensopgave, også kaldet SRP. En opgave som man skriver i det sidste år af gymnasiet. Det vil altså sige mit 4g. En stor opgave som kræver enormt mange ressourcer og tid. Heldigvis har jeg mit sædvanlige team omkring mig, som sørger for at det hele alligevel kan lade sig gøre. En evig tak til de mennesker som er med til at gøre denne rejse mulig.

Jeg vil lige præsentere jeg for min meget seje mor, som på Welldones fridage går rundt og skridter med ham i 60 min. Hun er bare sej, og hvad skulle jeg gøre uden den forældreopbakning som jeg både får fra min mor og far.

Vi kom alle godt ind i det nye år. Dette gælder også Welldone som trods kulden holder sig varm i et af Weatherbeetas lækre vinter stalddækner.

Og med hovolie fra Rapide står Welldones hove altid flotte og tilpas fugtige.

Den sidste weekend stod på sæsonstart på Musholm bug feriecenter. En spændende sæson tegner sig, og det store fokus er selvfølgelig at det er et PL år. Vi glæder os meget til den kommende sæson, og de forhåbentlige mange rejser vi har sammen i dette år.

Dertil var jeg på Musholm på hjemmebane. Musholm er ejet af muskelsvindfonden, som netop har bygget ud med endnu flere boliger (som er mulige at leje), multihal og køkken. Fra netop køknet blev vi forkælet med lækker frokost og middag. Det årlige landsholdsbillede blev taget i den nye flotte multihal, som netop for byggeriet har modtaget en pris.

I fantastiske flotte omgivelser forløb et vellykket sæsonstartsmøde.

Jeg glæder mig helt vildt til den kommende sæson med dette skønne og dejlige hold.

Muskelsvindfonden har ligeledes valgt at sponsorere Welldone og jeg økonomisk i det nye år. Af hjertet tak for det.

Næste weekend står for Kitt og mit vedkommende på landsholdssamling på Vilhelmsborg. Dette ser vi begge meget frem til, selvom vækkeuret ringer kl. 05:00. Heldigt at vi begge er morgenmennesker 😉


Comentarii


bottom of page