top of page

Harcour og Horse Guard i daglig træning

  • Forfatters billede: Katrine Kristensen
    Katrine Kristensen
  • 2. jul. 2015
  • 2 min læsning

Som det ses på overstående billede, sponsoreres jeg af bla. Harcour og Horse Guard. 2 gode hestemærker, og klart en vigtig del af min hverdag.

Personligt er jeg især tilhænger af ridebukser med grip, da jeg føler de får mig til at sidde meget bedre fast i sadlen. Eftersom jeg er født med muskelsvind kan det til tider være rigtig svært at side ordentlig fast når hesten bevæger sig. Dette har disse bukser fra Harcour været med til at lave om på. Deres grip holder fantastisk i vask, og pasformen opfylder præcis mine ønsker om en buks som sidder til samtidig med at den er lækker at have på og smudsafvisende. Alle heste piger kan nok bakke mig op i, at have med hest at gøre er ens betydende med at man bliver beskidt. Bukserne her fra Harcour får skidt og snavs herunder også vand til at prelle af buksen når det rammer. Dermed ligner man ikke en stor møgbunke når man forlader stalden, samtidig med man sidder fast og roligt i sadlen under træning. En bonus for både hest og rytter.

Ligeledes sørger Harcour´s strømper for at holde mine fødder tørre, selv under en varm sommerdag i lukkede lædersko. For der er altså ikke noget værre end et par våde svedige fødder i ens ridestøvler. Hertil en fantastisk pasform og god elasticitet.

Welldone har på det overstående billede et skønt svedtransporterende dækken på fra Horse Guard. Et næsten must i en hver hest sadelskab. Det danske vejr er om noget omskifteligt, og selvom varmen er der og hesten dermed sveder er vinden kold. Dæknet fra Horse Guard sørger hurtigt for at Welldone er tør og tilpas inden han evt. får et andet dækken på eller kommer ud på fold uden noget.

Ligeledes er dæknet med sine aftagelige krydsgjorde god til stald, transport og under opvarmning.

I det daglige er Welldone ude at gå flere gange om dagen. Ikke om nødvendigvis med rytter på ryggen alle gangene, men i skridt. Skridtet er et fantastisk redskab til at holde en glad og tilpas hest kørende samtidig med at det gavner konditionen og ledvæskeproduktionen. Især ledvæskeproduktionen er vigtig for at undgå evt skader som kan opstå hvis hesten ex. sættes igang for hurtig inden træning, og på denne måde har “kolde” ben. Hertil er gamacherne fra Horse Guard et dejligt produkt i en til tider travl hverdag. De er hurtige at lægge på og sidder godt tæt uden at trykke på senerne.


Comments


bottom of page