Internationalt stævne Holland, Roosendaal.
- Katrine Kristensen
- 30. nov. 2016
- 3 min læsning
Nu står der en køretur på knap 12 timer i vente forude. Det må være på tide at samle op på dette stævne i Roosendaal, Holland.

Det har været en helt fantastisk oplevelse at være her nede. Welldone har klaret turen fantastisk, og har endnu engang vist sig fra sin bedste side.
Det er tydeligt at mærke, at Welldone og jeg fra sidste stævne, har rykket os markant. Træningen har i den grad givet pote, hvor svære ting i programmet lykkedes til fulde.

Vi endte på en 2 plads med 70,2% i kür. Jeg er enormt tilfreds, og har lært meget på denne tur. Der venter flere timer i træningshallen der hjemme, og jeg kan næsten slet ikke vente med, at vi skal ud igen. At rejse med en hest på denne måde, gør en nærmest afhængig af det. Derudover får man et helt særligt forhold til ens hest. Et forhold som bliver endnu tættere på sådanne ture.
Mit team har været helt fantastisk, og er en stor del af, at det kan gå ned og lykkes for os.
Tidligere følgere har spurgt mig, om jeg ikke ville skrive lidt om, hvordan sådan en tur praktisk foregår. Hvordan man får fragtet en hest igennem Tyskland for at ende i det sydlige Holland.
Der er ingen tvivl om, at der bag ved de 3x5-7 min er enormt meget arbejde.
Turen er lang, hvilket også kræver, at hesten er i enormt god form. Dette skal til for, at man ikke kommer frem med en helt flad hest energimæssigt, og for at hesten kan holde til den lange krævende tur.
48 timer inden rejsen begynder kommer en kredsdyrlæge inde fra fødevarestyrelsen. Han tjekker, at Welldone er chippet og ellers har det godt uden sygdom eller lign.
Derefter udfylder han nogle papirer, som skal følge hesten og dens pas under hele turen. Dette papir gælder i 10 dage, og er for at sikre, at vi også tager hesten med ud af landet igen. Det er derudover papirer, man bruger til at vise ved grænsen, hvis man skulle blive stoppet. Det har vi dog ikke prøvet på trods af den stigende grænsekontrol.

Fredagen før afgang om lørdagen stod på store pakkedag for mit vedkommende. Og ja, der skal rigtig mange ting med. For at sikre, at alt er pakket korrekt følger jeg nøje mine, i forvejen, klargjorte tjeklister.
Dette indebærer alt fra trense til strigler, samt et udvalg af tæpper og dækkener. For man ved aldrig helt hvilket vejr det er man møder. Lige i dette tilfælde skulle det vise sig, at blive rigtig koldt.
Samme dag pakkes traileren, som er gjort pæn og ren. Her står Welldone, sadelskabet (som ses på billedet), og en halv høballe samt diverse spande og foder samt tilskud. Alt er nøje pakket så det lige kan være der.
Welldone står ved siden af tingene, med en såkaldt kort/lang bagbom. Denne bom er lang i den side hvor Welldone står. Dette er for, at han under køreturen kan gå ud og balancere af, og bevæge sig lidt. På denne måde undgås det, at hesten står for statisk under en så lang transport.
Transporten startede lørdag kl. 06:00 om morgenen. Inden da har Welldone være ude og skridte, og blive longeret, inden han læsses og vi kører afsted. Ved afgang skriver jeg i en såkaldt køredagbog. Her registrere jeg afgangens adresse og ankomst adressen, samt forventet køretid. Det er også her, jeg registrere hver gang, vi har et stop, og tilbyder Welldone vand.
Hestene drikker desværre sjældent under køreturen. For at undgå at Welldone skulle blive utilpas, har jeg derfor altid givet ham godt med elektrolytter inden afgang, og ellers en masse gulerødder, da de indeholder vand.
Når vi så er kommet frem, er Welldone, med det samme ude og gå. Han bliver først stillet i boks, når han har gået 45 min. Dette skyldtes, at det videnskabeligt er bevist, at chancerne for kolik det øges ved at stille hestene i boks direkte efter en lang køretur. For tarmsystemets skyld skal de derfor hurtigst muligt ud og gå.
Med gå mener jeg, at han bliver trukket i skridt i 45 min, hvorefter han kommer ind og får en lille portion mad og ellers masser af hø under hele turen.
Det var et lille indblik i, hvorledes sådanne en tur til ex. Holland foregår. Hvis stævneturen går til Frankrig er der ofte mellemstop i Achen undervejs. Dette er for, at hestene kan hvile i nogle timer inden anden del af transporten.
For Welldone og mit tilfælde står den på ferie. Welldone og os andre skal restituere, og jeg skal læse til eksamen.
Tak fordi i læste med.
Commentaires